Klinikken


Klinikken er en relativ stor klinik med tilhørende træningscenter indrettet med henblik på at skabe de bedst mulige rammer omkring såvel behandling som træning for patienter med alle diagnoser og i alle aldre

Klinikkens behandlende personale er alle fuldt uddannede, autoriserede fysioterapeuter.

De har såvel den generelle fyioterapeutiske baggrund, som for den enkeltes vedkommende en specialviden. Læs eventuelt den enkelte fysioterapeuts profil.

Specialviden spænder fra behandling af spædbørn og gravitetsrelaterede problematikker, neurologiske patienter til idrætsmedicinske patienter, patienter med ryg- og nakkeproblemer af varierende grad, patienter med begyndende slidgigt eller slidgigt i fuldt flor, ældre patienter med balanceproblemer eller nedsat kondition eller muskelkraft, patienter med almene overbelastningsskader og mennesker, der blot har behov for vejledning omkring træning.

Handikapforhold

Klinikken råder over 4 handikap-parkeringspladser lige udenfor klinikken.

To er placeret på Hjortøgade nærmest hovedindgangen og to bag klinikken i Langesund, hvorfra der er direkte adgang ind i klinikken efter aftale.
Klinikken er indrettet med et handikaptoilet i den ene afdeling.
Klinikken ligger i stueetagen med trinløs adgang.
Der er en lille niveauforskel mellem klinikkens to afdelinger, men ved at køre/gå udenom den ene afdeling slipper man helt for trin.

Selve træningscenteret er indrettet med god plads mellem træningsapparaterne og med specielt udvalgt træningsudstyr.